Kirkens første altertavle var et krucifiks i naturlig størrelse udført i brændt ler af billedhugger August Hassel.
I 1924 blev den nuværende altertavle indviet. Altertavlen forestiller Jesus, der er på vej ned ad en stejl klippe for at hjælpe et liggende får. Jesu højre arm er løftet, idet han holder fast i en gren for ikke at styrte ned.
Indskrift under altertavlen:

"Jeg er den gode Hyrde den gode Hyrde sætter sit Liv til for Faarene"
Teksten kan henføres til flere lignelser. En af dem omhandler Jesus, der frelser det vildfarne får. Betydningen er et symbol på Guds omsorg for det enkelte menneske. (Luk 15,4-7)
Altertavlen er en kopi af Joakim Skovgaards berømte maleri fra Gjørlev Valgmenighedskirke. Kopien er udført af Rudolf Petersen og skænket af et gårdejerpar fra Tibberup til minde om deres tvillingedøtre, som ægteparret mistede. Døtrene ligger begravet på Egebæksvang Kirkegård.
Rammen blev til ved et samarbejde mellem Joakim Skovgaard og Thorvald Bindesbøll og skåret af Ole Skovgaard. Øverst på rammen er skåret Kristi monogram med de græske bogstaver X og P slynget sammen.